Hammel Kirke
Hammel kirke er en vejkirke. Dette betyder, at kirken dagligt er åbent for besøgende fra kl 8.00 - 16.00 om vinteren og fra kl 8.00 - kl 18.00 om sommeren. I våbenhuset ligger der foldere, der beskriver Hammel kirkes historie og inventar.
Hammel Kirke - historie
Det Højgrevelige Kapel
Hammel Kirke
Vestergade 5-7
8450 Hammel
Om Hammel Kirke
Trækorset af "Præstens Bøg"
Korset blev konstrueret fra det i skoven netop væltede bøgetræ "Præstens Bøg", som i 1850'erne blev fredet på foranledning af pastor Peter Michael Andresen (1810-1877). Korset hænger på korets sydvæg og er udformet af skulptør Peter Hausgaard Gregersen.
Kirkens renovering 2018-19-20
I perioden 2018-2020 gennemgik Hammel Kirke en gennemgribende renovering og udvidelse.
Fhv. menighedsrådsformand Peder Spørring har udarbejdet en folder, hvor man kan følge med i renoveringen - før, under og efter med tekst og billeder.
Find folderen ved at trykke her.
Hammel Kirkes historie
I 2020 blev der udarbejdet en ny folder om Hammel Kirkes historie - der er fortællinger helt fra år 800 og indtil i dag.
Hvis man er nysgerrig på at læse mere om sarkofagerne og Det Højgrevelige Kapel,
så er der ligeledes lavet en folder om dette.
Begge foldere findes øverst på denne side.
Alterbordet
Alterbordet er aflangt, kasseformet og støbt af Aarhus Betonvarefabrik, støbet i ét, for at alterbordet kunne have en ensartet farve. I alterbordet er indlagt en messingplade med et kors.
Den nye altertavle
I perioden 2018-19 blev Hammel kirke udvidet og renoveret, og hertil blev en meget speciel fleksibel altertavle udviklet: De dobbelte tavlers for- og bagside er udfærdiget af kunstmaleren Lise Malinovsky (f.1957), der er en figurativ kunstner.
Hendes billeder er ofte i stærke farver og med grove penselstrøg. Hun malede fra begyndelsen store, overvældende, direkte billeder i en meget stærk farveholdning. Billederne er mere sansede end sete; de er udtryk for følelser og drømme.
Den lukkede altertavle viser fra kirkesiden et billede fra Det Nye Testamente: Josef og Maria på flugt til Ægypten - og fra "Det lille kirkerum" et billede fra Det Gamle Testamente: Moses ved det røde hav. Når altertavlen åbnes, har Moses delt vandene ved det Røde hav, og "Det lille kirkerum" er nu en del af kirkerummet.
Orglet
Hammel kirkes Marcussen orgel fra 1967 blev omdisponeret og udvidet - og afleveret til kirken d. 30.marts 2020, og råder nu over 17 stemmer + 2 transmissioner. Der er tilføjet Principal 8' og Trompet 8' til benyttelse i hovedværk og pedal. Af de bestående stemmer er Quintatøn 4' og Cymbel udgået og erstattet at Gamba 8' og Celeste 8'.
Desuden er enkelte stemmer omplaceret og ombygget, herunder findes nu Terts 1 3/5' og Quint 2 2/3' i orglets disposition.
Disposition pr. 30.marts 2020
Hovedværk manual I (C-g3)
Principal 8’ (ny)
Rørfløjte 8’
Oktav 4’
Rørquint 2 2/3’ (tidl Rørfl. 4’)
Oktav 2’ (tidl. Princ 2’ fra BV)
Terts 1 3/5’ (tidl. Nasat 1 1/3’)
Mixtur III
Trompet 8’ (ny)
Svelleværk manual II (C-g3)
Gamba 8’ (ny)
Gedackt 8’
Celeste 8’ (ny)
Gedacktfløjte 4’ (tidl. HV)
Gemshorn 2’ (tidl. HV)
Krumhorn 8’
Pedal (C-f1)
Subbas 16’
Oktav 8’ (transm. fra HV)
Gedackt 8’
Oktav 4’
Trompet 8’ (transm. fra HV)
Normalkoblinger
Hammel Kirkes historie
Bygningen
Hammel kirkes kerne er en kvaderstensbygning fra begyndelsen af det 13. årh. Koret er udvidet i begyndelsen af 1600 tallet. Tårnet blev tilføjet i senmiddelalderen, men fik sit nuværende udseende i 1881-82, da det på grund af "brøstfældighed" blev skalmuret. Murværket fra middelaldertårnet er stadig bevaret bag skalmuren i højde til lige under kirkeklokkerne.
I 2002 blev tårnets mure istandsat, og kamtakkerne på skibet fjernedes. Samtidig blev skiffertage på spiret og skibet udskiftet med bly, så hele kirkebygningen nu er blytækt, og vindfløjen, der blev opsat ved tårnets ombygning i 1881-82, fik ny forgyldning. Vindfløjen bærer den daværende kirkeejers mitialer - C.E.K.-J.V.F.
Koret
Det har 2 gotisk prægede krydshvælv, og i væggen mod nord er isat en gravplade over Valdemar Parsberg (t 1608) og hustru Ide Lykke (t 1618) samt deres børn, Verner (f 1586) og Beate (t 1593). Deres 4 kister var nedsat i krypten under koret. På grund af bygning af varmeanlæg blev kisterne i vejen. De jordiske rester af Parsberg familien blev samlet i én egetræs kiste, der blev nedsat i et gravsted ved østenden af kirkebygningen. Gravstedet er markeret med en granit vinduesoverligger, der kan stamme fra den nedrevne Jernit kirke ligesom der ligger en tilsvarende overligger ude på kirkegården.
Runesten
På den femte sokkelsten øst for syddøren ses en rest af en runeindskrift. Det er i sin tid en runesten, der er kløvet til sokkelsten, så der kun er seks runer tilbage. Tegnene er tydet som ULFSST (Ulfs sten). Da H.C. Andersen var gæst på Frijsenborg i 1865, viste grevinde Thyra ham stenen, og han omtalte den i sin dagbog.
Sakristi
I 1737 opførte den daværende kirkeejer, grev Chr. Friis, et gravkapel ved korets østgavl. Denne tilbygning bevirker, at kirken set udefra har et atypisk udseende. Det virker, som om koret er længere end skibet, i modsætning til det, der ellers er kendetegnende for de danske landsbykirker.
Kirken har været hovedkirke for familien Parsberg på hovedgården Jernit fra 1583 og siden hen for grevskabet Frijsenborg fra 1672 til 1929, da kirken overgik til selveje.
Indgangsdørene
I skibets vestende ses de oprindelige indgangsdøre, der nu er tilmurede. Over syddøren (mandsdøren) er der en overligger (tympanon) med et relief, der viser den korsfæstede, men sejrende frelser. Over norddøren (kvindedøren) er der også et tympanon med relief, der viser det centrale optrin i legenden om Skt. Eustachius og Skt.Hubertus, der møder Kristus i skikkelse af en hjort.
Skibets loft
Der et fladt gipsloft med stukkaturer fra midten af 1700erne. I midten af loftets østside er der en ornamentik med kronet dobbeltovaler, der bærer initialerne for grev Christian Friis (t 1763) og hustru øllegaard Gersdorff (t 1734). I de fire hjørner er der lignende ornamentik. Hjørnefelterne bærer initialerne for parrets 4 døtre og deres ægtefæller, placeret efter alder i solretningen, begyndende i nordøst.
Hammel kirkegård
Kirkegårdsudvidelser
I takt med befolkningstilvæksten er Hammel kirkegård flere gange blevet udvidet. På oversigtskortet ses den oprindelige kirkegård efter den første store udvidelse i 1879-1880 projekteret af arkitekt Christen Kiilsgaard (markeret med blåt).
Noget af den gamle kirkegårdsmur kan stadig ses inde på kirkegården. I 1925 afstår menighedsrådet præstegårdens eng? (markeret med rødt) til Frijsenborg som er kirkens ejer, og en udvidelse påbegyndes i 1929, men bliver først endelig færdiggjort i 1949.
I 1939 frasælges et mindre stykke af præstegårdshaven, så der kan etableres en direkte kørevej op til kirken (markeret med lilla). Endelig afstås i 1966 den sydlige del af præstegårdshaven til udvidelse af kirkegården til dens nuværende omfang (markeret med grønt). De sidste to udvidelser gennemføres af Alfred Theilgaard.
Hammel kirkegård i 1930
På billedet ses kirkegårdens eneste ansatte fra 1916 og til hans død i 1948, ringer og graver Hans Peter (H.P.) Jensen, der siden 1912 havde været slotsgartner på Frijsenborg. Graver Jensen var en kapacitet på sit felt og sammen med sin kone bragte han Hammel Kirkegård i en sådan vedligeholdelsesstand, at mange fagfolk årligt aflagde den besøg med studieøjemed.
Graver Jensen tog også initiativ til dannelse af Landsbygraverforeningen for Århus Amt, hvis formandspost han bestred igennem mange år.
Privatfoto: venligst udlånt af Lise Palstrøm
Hammel kapel
Hammel kirkegård før udvidelsen i 1949. På billedet ses kirkegårdens gamle, markant placerede nyromanske, skiferhængte kapel, tegnet af arkitekt Christen Kiilsgaard og opført i 1885-1886,der blev nedrevet i forbindelse med opførelsen af kirkens nuværende kapel i 1961, tegnet af Alfred Theilgaard.
Foto: Lokalhistorisk arkiv i Hammel
Specielle gravsteder: Godsejeren
Sydøst for kirken står en gammel granitoverlægger fra et romansk vindue, hentet fra grevskabet Frijsenborgs ?stensamling?. Stenen er muligvis en rest fra den gamle Jernit kirke, men tjener nu som gravsten over Parsbergernes sidste gravsted. Valdemar Parsberg var sammen med hustruen Ide Lykke og børnene Verner og Beate oprindeligt stedt til hvile i en gravkrypt under kirkens kor, men da gravkrypten blev omdannet til fyrrum i 1897, samledes de jordiske rester i én egetræskiste, anbragt i Frijsernes kapel, indtil de senere blev gravsat på kirkegården.
Specielle gravsteder: Ingeniøren
Ingeniør Tilemann var Ditzels svigersøn. I 1860-1863 var han huslærer på Frijsenborg, før han blev forfremmet til godsforvalter. Efter en kort forflyttelse til godserne Boller og Møgelkær, vendte han tilbage som godsforvalter for Frijsenborg og Stensballegård i 1866 og frem til 1916.
Sideløbende bestred Tilemann periodevis formandsposter i Landboforeningen, Sparekassen og Hammel Bank.
Tilemann var også selvlært fotograf, og han forevigede fester og gæster på Frijsenborg, bl.a. H.C. Andersen under dennes besøg i 1863 og 1865, der da også nævner godsforvalteren i sine dagbogsnotater.
HERUNDER HVILER
Henrik CHR. G. TILEMANN
CAND. POLYT. R. AF D.
GODSFORVALTER PAA
GREVSKABET FRIJSENBORG
1864 ? 1917
FØDT 7. AUG. 1835 Død 7. FEBR. 1923
OG HANS HUSTRU
BETTY MARGRETHE TILEMANN
FØDT DITZEL
FØDT 10. FEBR. 1838 GIFT 25. NOVB. 1863
DØD 25. FEBR: 1904
DE LEVEDE OG DØDE I DEN KRISTNE TRO
OG STRÆBTE I LIVET AT HANDLE
SAALEDES MOD ANDRE SOM DE ØNSKEDE
AT DE SKULDE HANDLE MOD DEM
Hammel by har opkaldt veje efter både Ditzel og Tilemann, sidstnævnte endda to (Tilemannsvej og Ny Tilemannsvej).
Specielle gravsteder: Sognepræsten
I kirkegårdens nordlige ende står et gravminde for Peter Michael Andresen (1810-1877), der efter 4 år som kapellan i Vellev blev udnævnt til sognepræst i Hammel, Voldby og Søby i 1841, hvor han virkede resten af sin embedstid, respekteret af menighederne som en alvorlig, nidkær præst af den mynsterske slags.
Da han i 1848 blev enkemand, stod han med eneforsørgeransvaret for to børn, hvilket ikke var befordrende for hans tilbøjelighed til tungsind, der bevirkede, at tyskerne under besættelsen af Hammel i 1849 efter sigende skulle have omtalt den lokale præst som "ein Mürrischer kerl, en knotten gnavpot".
Pastor Andresen tilskrives imidlertid også æren for, at "præstens bøg" stadig kan ses i Frijsenborg-skoven. Et ca. 260 år gammelt bøgetræ, der normalt sprang ud en uge før de øvrige bøgetræer. Ifølge beretningen hindrede Andresen på en spadseretur i 1850?erne skovarbejderne i at fælde det og fik greven til at frede træet, som stadig den dag i dag springer ud før de andre.
Inskriptionen lyder:
Peter Michael Andresen
Født d. 3 Marts 1830.
Kaldet til Sognepræst for Hammel
Voldby og Søby Sogne d. 12 Mai 1841
Død d. 24. Octobr. 1877.
Hvadsomhelst der er sandt,
Hvad der er ærbart, hvad der er retfærdigt,
Hvad der er reent, hvad der er elskeligt
Derpaa giver agt.
Phil. 4.8.
Hammel Voldby og Søby Menigheder
satte ham dette Minde.
Specielle gravsteder: Distriktslægen
På nordsiden af kirken ligger Johann Christian Bredefeld (1740-1804) begravet. Han var læge for grevskabet Frijsenborgs beboere fra 1770-1804, hvor han døde af en blodforgiftning, som han fik under medicinfremstilling. Bredefelds ry som en dygtig og afholdt læge kom vidt omkring, og mange udensogns opsøgte ham, bl.a. præsten Niels Blicher, digteren Steen Steensen Blichers far. Digteren kvitterede siden for faderens helbredelse med en fri gendigtning om godslægen i novellen "Landsbydoktoren", der begynder med ordene: "Fra den skønne herregård Friisenborg ser du igennem en lang og mægtig granallé ned til den lille, venlige by Hamme"l. Gå engang der ned.
På godsforvalter Tommesens initiativ og med økonomisk støtte fra Sofie Magdalene von Gram, godsejer Frederik Krag-Juel-Vind-Frijs? mor, der dengang boede på Frijsenborg, blev der i 1805 rejst et gravmonument af hvidt marmor over Bredefeld, der i 1842 blev forsynet med de nuværende stående granitsborner med dobbeltophængte jernringskæder imellem.
På stenen ses bl.a. en frise med krydsende grene i relief, en metalsommerfugl som symbol på den flygtende sjæl samt et relief af en taske og forskellige kirurgiske instrumenter under to hænder, der mødes ved en øjenoperation.
Indskriften er forfattet af Sofie Magdalene von Gram:
Her hviler
Lægen
Velgjøreren den i alt saa udmærkede
Johann Christian Bredefeld,
Födt den 5te. aug. 1741 (fejl for 15. aug. 1740).
Efter 34 Aars Utrættelig Virksomhed,
Döde han den 14de Martii 1804.
Hans Udödelige Navn fortjener Eftermæle,
derfor skal dette Sorgens Echo ? denne Sten ?
altiid sige os ? gjentage for vore Børn,
at han, der fortiente meget, fik intet af os
uden vor Tak, vor Kjerlighed?.
Her randt vor Taare, da vi saae ham segne ned,
Her tørres den ? thi see ? han nyder evig Fred.
På modsatte side:
Højagtelses og Taknemmeligheds Minde af Grevskabet Frijsenborgs, Geistlige og Verdslige Beboere, samt Veltænkende Fremmede, og Ejeren Krag Iuel Wind Frijs?
Hammel by har hædret Bredefelds minde ved i 1960'erne at opkalde en vej efter ham.
Specielle gravsteder: Distriktslægen og godsforvalteren
Syd for kirken står to markante gravsten på samme gravsted, den ene for Christian Andreas Ditzel (1805-1893), den anden for Henrik Christian Georg Tilemann (1835-1923).
Ditzel tiltrådte i 1837 som godslæge på Frijsenborg, og i modsætning til forgængere som f.eks. Bredefeld kunne han assisteres i sin gerning af et lokalt apotek fra 1842. Ditzel var på mange måder forudseende og var for længst begyndt at koppevaccinere under indtryk af smitsomme sygdommes hærgen iblandt grevskabets befolkning, inden det blev lovpligtigt.
Foruden lægegerningen interesserede Ditzel sig for bl.a. dyrkningsmetoder, husdyravl og fattigforsorg.
I 1883 trak Ditzel sig tilbage som embedslæge og overlod stillingen til sønnen P.W.H. Ditzel, men fortsatte som privat praktiserende. I 1893 indsamlede egnens beboere midler til et mindesmærke for den nu 88-årige læge. Det både trøstede og glædede C.A. Ditzel, at hans nyligt afdøde søns navn også blev påført den obeliskformede mindesten, som blev afsløret den 14. maj (står i dag ved Hammel Neurocenter på hjørnet mellem Voldbyvej og Urbakkevej).
En uge senere døde Ditzel efter kortvarig sygdom og blev begravet den 29. maj på Hammel kirkegård under et mægtigt opbud.
HER HVILER I HERREN
CHRISTIAN ANDREAS
DITZEL
ETATSRAAD R. AF D.
DISTRIKTSLÆGE
PAA GREVSKABET FRRIJSENBORG
1837 ? 1887
F 19/4 1805 *1steG 19/4 1837 * 2denG 11/11 1852
D 22/5 1893
HANS FØRSTE HUSTRU
EDELE WILHELMINE DITZEL
FØDT HEIBERG
F 20/5 1815 D 23/8 1850
DERES BARN
EDEL WILHELM DITZEL
F 20/8 1850 D 3/1 1851
JEG ER OPSTANDELSEN OG LIVET
HVO SOM TROR PAA MIG, OM HAN
END DØR SKASL HAN DOG LEVE
JOH. 11,25
Specielle gravsteder: Sognedegnen
På kirkens nordside er rejst en mindesten af marmor med kors foroven for Nicolai Peter Schöler (1772-1851), der i 1797 blev lærer i Hammel, hvor han virkede resten af sit liv. Schøler var videnskabelig anlagt og skrev afhandlinger om bl.a. dyrkningsmetoder, mergling, brændevinsbrænding og metereologi og ved sit 50-års lærerjubilæum blev han hyldet af høj (bl.a. pastor Andresen) som lav som deres lærer, degn og praktiske og teoretiske vejleder, bl.a. omkring sammenhængen mellem berberis og misvækst (sortrust), der affødte berberisfejden mellem Schiøler og godsforvalter og senere birkedommer Tommesen.
Schöler døde som følge af en lungebetændelse efter havearbejde.
Mindestenens inskription er:
Minde
Om
Menneskevennen Nicolai Peter Schöler
født i Flaut Osby Sogn ved Haderslev
d. 9 Marts 1772
i 54 Aar Sognedegn for Hammel
Voldby og Søby Menigheder
efter et virksomt daadrigt Liv
død i Hammel d.- 29 April 1851
Han var en kjærlig Raadgiver for Mange
En sand christelig Trøster og Velgjører for
Betrængte og Lidende
I 1960'erne opkaldte Hammel by en gade efter Schøler.
Hammel præstegård
Kilde til denne sektions indhold:
Ole Hyldegaard Hansen m.fl.: Hammel Præstegård 1878-2009.
Bygningshistorie og præstegårdskultur gennem 130 år (2008).
Præstegården
Hammels nuværende præstegård stammer fra 1878 som erstatning for den tidligere det bindingsværkshus fra omkring 1800, der i 1875 erklæres for saneringsmodent.
Den nuværende præstegård er tegnet af arkitekt Kiilsgaard og opført af snedker Würtz (Voldby). Hele herligheden kostede dengang 12.080 kr. Et i datiden så betydeligt beløb, at den unge nytiltrådte præst og bygherre J.C.H. Møller blev nødsaget til at optage et 28-årigt 6 % lån.
Præstegården var en moderne embedsbolig efter tidens forhold, som indeholdt både den lokalkirkelige administration (præstekontor, konfirmandstue i kælderen) og et hjem for præstens hushold, en familie på 8 foruden tjenestefolk.
I forbindelse med indflytningssynet noterer den daværende provst Deichmann med tilfredshed , at den nye bygning bl.a. har ?10 Kakkelovne samt Komfur, Strygeindretning og Grubekjeddel, hvilket alt befandtes af passende Størrelse og af forsvarlig Beskaffenhed?.
1897 præstegård
Pastor Møller
Selvom pastor (fra 1884 provst) Møller i første omgang vælger selv at drive præstegårdsjorden, så skal det løbende frasalg ses i lyset af den betydelige gæld, som den nye præstegård har påført ham.
Et bortsalg, der på sigt får konsekvenser ift. til det nye svine- og kohus i præstegårdens østre længe i 1886 (vestre længe indeholdt hestestald, konfirmandstue og kapellanbolig), der vurderes ikke at behøve at være så stor, da der på dette tidspunkt kun er 23 tdr. land forbundet med embedet.
Provstegerningen og andre embedsforpligtelser udensogns betyder, at provst Møllers personlige engagement i landbruget efterhånden indskrænkes til deltagelse ved såning, køkkenhaven samt sine stoltheder: kørehestene.
I forbindelse med en større renovering i 1903 med bl.a. kloakering optages der nye embedslån.
Trods sygdom lykkes det provst Møller med præstelig bistand at blive boende i sit livsværk til sin død i 1914.
Da pastoratet på daværende tidspunkt tæller over 3000 indbyggere og derved 1000 flere end ved Møllers tiltrædelse i 1878, ansøger menighedsrådene (Hammel-Voldby-Søby) om enten en omstrukturering (Lading og Voldby lagt sammen) eller ekstra præstelig bistand, idet kapellanbolig findes i præstegårdens vestre længe. Ønsker der imidlertid ikke bliver imødekommet af ministeriet.
Pastor Hasselbalch
I forbindelse med pastor Hasselbalchs tiltrædelse i 1915 bliver bl.a. de oprindelige kakkelovne udskiftet, mens længernes tage udskiftes på betingelse af, at de tilbageværende 12 tdr. præstegårdsjord ikke reduceres yderligere.
I 1919 godkender provstiet dog bortsalg af 2 tdr. land til opførelse af et nyt plejehjem (Skaghøj)
.
Ved stillingsopslaget efter Hasselbalchs afrejse i 1920 understreges det, at der er tale om en "meget stor og rummelig Embedsbolig, der er sund, lys og luftig" nu med indlagt vand og elektrisk lys.
I takt med byudviklingen inddrages af flere omgange dele af præstegårdhaven, dels til kirkegårdsudvidelse (se afsnit om kirkegård) dels til omlægning af de trafikale forhold ved Anbækvej/Vestergade.
Pastor Lundbye
Pastor Trærup
Da pastoratet fortsat er i vækst forsøges det igen at få tilført yderligere præstelige betjening. I første omgang må man stille sig tilfreds med bistand fra præsten i Lading, men i 1946 lykkes det at få en kaldskapellan.
På grund af forhalinger omkring opførelse af kapellanbolig får kapellanen, pastor Værge, lov til at bosætte sig privat i Voldby. Ved Værges afrejse i 1963 bliver præsten i Lading igen residerende kapellan i Hammel, Voldby og Søby.
Pga. mangelsituationen efter besættelsen trækker en større renovering af præstegården ud, der bl.a. inkluderer etablering af badeværelse, centralvarme fra stokerfyr (erstattes af oliefyr i 1963/64 og fjernvarme 1994) og køkkenrenovering i 1952/53.
I 1962 udvides konfirmandstuen i vestre længe.
Pastor Henning Nielsen
I forbindelse med Trærups afsked i 1975 opstår der usikkerhed om præstegårdens fremtid. Den stigende befolkningstilvækst giver kirkegården voksende pladsproblemer, og borgmester P. Højgaard Therkelsen opfordrer derfor menighedsrådet til at overveje problematikken, da den lokale byplanlægning ikke kalkulerer med en annekskirkegård. En udvidelsesmulighed kunne derfor være inddragelse og nedrivning af præstegården og opførelse af en ny præstebolig andetsteds i forbindelse med præsteskiftet.
Skønt præstegården står over for en betydelig renovering, fastholder flertallet i menighedsrådet dog med stiftsøvrighedens støtte, at præstegården skal bevares, og pastor Henning Nielsen kan med familie flytte ind i præstegården i 1976.
I Hennings Nielsens embedsperiode sker der afgørende forandringer af præstegården (badeværelse på 1. sal og etageisolering). I den vestre længe inddrages den gamle lejlighed, der bliver en integreret del af konfirmandstuen. Med etablering af køkkenfaciliteter og handicapvenlig rampe tilstræbes der tidssvarende mødefaciliteter.
Eftertid
I den østre længe, der siden 1960'erne har huset graverkontor, etableres der i 1982 nyt kirkekontor til kordegn, frokoststue til personale samt kirkegårdskontor. Herved forlader den kirkelige administration nu fysisk præstegårdens stuehus.
I november 2009 flytter hele administrationen til Tinghuset.
Nyere løbende renoveringer af præstegården: nyt tag og køkken (1995), køkken, badeværelse og solgård (1998) m.m. samt omlægning af præstegårdshaven (2004).
Endelig erhverver Hammel menighedsråd i 1998 i forbindelse med oprettelse af en ekstra præstestilling yderligere en præstebolig på Solbakken.
Tinghuset Hammel
Tinghuset i Hammel har siden 2009 fungeret som sognegård for Hammel Kirke
- her er der kirkekontor, kontorer for øvrige ansatte, undervisningslokaler samt Tingsalen, der fungerer som oplægssal mv.
I 2009 udarbejdede fhv. kirkeværge Knud Erik Rasmussen et skriv om Tinghusets historie
- både om hvordan et gammelt tinghus blev til sognegård, men også om selve huset historie
- fra hospital til tinghus til politigård og endelig til sognegård.
Man kan læse den lille folder ved at trykke her.
